Det er med en tung og sørgende hjerte, at jeg i dag skriver denne klumme om min afdøde søn Filip Thulin Sandberg. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle stå her og skulle skrive om min egen søns død, men alligevel er det den virkelighed, som jeg desværre må forholde mig til.

Filip var et menneske, der satte spor. Han havde en evne til at lytte, til at mærke andre og til at være til stede på en måde, som mange af os kan lære af. Han elskede musik, sine venner og de små øjeblikke i hverdagen, som han vidste at værdsætte.

Han efterlader sig et tomrum, som aldrig helt kan fyldes. Vi ønsker med denne side at mindes ham for alt det, han var, og for alt det, han efterlod hos os.

I dag hviler Filip side om side med sin farmor, Britta Retsloff Pedersen.